Bedre afkøling

Afkøling af fjernvarme

Generelt

Afkoeling

Forskellen mellem fjernvarme- vandets fremløbs- og retur- løbstemperatur kaldes afkølingen. Jo koldere fjernvarme- vandet er, når det sendes retur til fjernvarmeværket, jo bedre er det for den samlede økonomi i fjernvarmesystemet, og dermed har det betydning for fjernvarmeprisen.

Afkølingen i en varmeinstallation svinger op og ned, alt efter hvordan termostatventilerne på radiatorer og varmtvandsbeholderen reguleres.

Fremløbstemperaturen minus returløbstemperaturen viser afkølingen (også kaldet Dt eller differenstemperaturen). Temperaturer og afkøling er aktuelle, når de aflæses, men svinger hele tiden over døgnet.

Gennemsnitlig afkøling

Afkølingen er som regel størst om vinteren, hvor alle har brug for varme. Omvendt er det mindre om sommeren, hvor vi næsten kun bruger fjernvarmen til at få et varmt bad.

For at få et mere nøjagtigt billede af afkølingen i dit varmeanlæg, beregnes den derfor som et gennemsnit over hele året og kaldes "den gennemsnitlige årsafkøling".
Hvis husets varmeanlæg ellers er i orden og korrekt indstillet, bør det - hos de allerfleste - være muligt at opnå en gennemsnitlig årsafkøling på mindst 30 °C.

Men der kan være stor forskel på, hvor god afkølingen kan blive hos den enkelte forbruger afhængigt af, hvor på fjernvarmenettet huset ligger. Bor du i yderområdet af nettet, kan fremløbstemperaturen på fjernvarmevandet være lavere. Jo højere fremløbstemperaturen er, desto lettere er det at opnå en god afkøling.

En afkøling på under 20 °C er ikke tilfredsstillende. Det er et udtryk for, at det varme vand simpelthen suser gennem radiatorerne uden at afgive tilstrækkelig varme til rummet. En dårlig afkøling betyder, at varmeværket enten skal sende mere fjernvarmevand i cirkulation eller også hæve temperaturen på vandet, hvis der skal være varme nok til alle.

Begge dele giver et større energiforbrug. - Enten fordi de pumper, der sender vandet rundt i systemet, skal bruge mere el til at pumpe mere vand ud, eller fordi der opstår et større varmetab i ledningsnettet, når temperaturen hæves. 
En dårlig afkøling belaster på den måde varmeværkets - og dermed også forbrugernes egen økonomi, da omkostningerne til driften nødvendigvis må indregnes i varmeprisen.

Så meget betyder god eller dårlig afkøling

Hvis et hus på et år bruger 18 MWh, vil der for at kunne afsætte den varmemængde, der er brug for, skulle cirkuleres forskellige mængder fjernvarmevand igennem varmeinstallationen, alt efter hvor god årsafkølingen er.

Afkoeling Eksempel

Som det ses af eksemplet, bliver det til store mængder ekstra vand, der skal sendes rundt ud til en installation med dårlig afkøling.
Vandet skal pumpes rundt i fjernvarmenettet. Herved bruges der elektricitet til pumperne. Yderligere er der mere varmetab fra returledningerne i fjernvarmenettet, hvis der sendes varmere fjernvarmevand tilbage til varmeværket.

Beregns selv den gennemsnitlige afkøling

På varmeværket kan vi - ud fra årsforbruget beregne, hvor god den gennemsnitlige årsafkøling er hos den enkelte forbruger. Ved hjælp af energimåleren på dit varmeanlæg kan du også selv beregne afkølingen.

 De visninger, du skal bruge, er:

  • Forbruget målt i MWh / kWh (megawatt-timer / kilowatt-timer)
  • Forbruget målt i m3 (kubikmeter)

Formlen til beregning:

Afkoeling Beregning

 
Sådan kan du forbedre afkølingen

De bedste varmeråd

Hvis du har sikret dig, at de overordnede ting er i orden, såsom god isolering af huset, en renset varmtvandsbeholder og de øvrige ting, som er nævnt tidligere, er der en del ting, du kan gøre i dagligdagen for at sikre den bedst mulige udnyttelse af varmen. Hvis du f.eks. nedsætter din rumtemperatur derhjemme med bare 1 grad, kan du spare ca. 5 % på varmeregningen. 

  • Stil alle radiatorer på samme trin. Én radiator for fuldt blus er en uøkonomisk løsning.
  • Luk aldrig helt for radiatorer i ubenyttede rum eller værelser, der skal være kølige. Stil termostaten på 1, ellers risikerer du skader på bygningen.
  • Stil termostaten mellem trin 3 og 4, så sikrer du en behagelig stuetemperatur på 18-21°C. Hver ekstra grad højere rum temperatur betyder ca. 5 % større varmeudgift.
  • Lad ikke vinduer stå åbne, når radiatorerne er tændt. Sluk og luft ud i ti minutter, hvorefter du kan lukke op for radiatorerne igen.
  • Dæk aldrig radiatorer til, og brug dem ikke til at tørre tøj på, så virker termostaten ikke.
  • Hvis stuetemperaturen er for lav, selv om termostaten står på 4 eller derover, bør du tjekke om fremløbstemperaturen ved varmeveksleren er høj nok.
  • Sænk temperaturen på dit varme brugsvand. En temperatur på max. 50-55 °C i den varme hane bør være tilstrækkelig.