Droneflyvning i Aabenraa

3. januar 2019

Droneflyvning i Aabenraa

Lægkagejagt med droner er sendt i luften for at finde utætheder på fjernvarmenettet i Aabenraa centrum og den nordlige del af byen fra den 3. januar til den 20. januar 2019

Aabenraa-Rødekro Fjernvarme gennemfører for tiden om aftenen/natten, overflyvning af forsyningsområdet Aabenraa centrum og den nordlige del af byen med droner, som via varmefølsomt kamera (termografikamera) vil søge efter utætheder på fjernvarmenettet.

Dronetermograferingen sker ved overflyvning af byen i ca. 100 meters højde og der tages alene termografibilleder, altså billeder hvor der alene kan ses temperaturer på de omgivelser der overflyves, der tages ingen almindelig fotos, og der vil derfor ikke være problemer med at overholde gældende lovgivning.

Doneflyvningen sker om aften/nat afhængigt af vejrforholdene, da termografering ikke er muligt i blæst, regn og snevejr. Det betyder også at det er svært at melde ud præcist hvornår Meks Droneservice overflyver de forskellige områder.

For gennemførelse af dronetermograferingen er der hos politiet indhentet de nødvendige tilladelser.

Skulle der være spørgsmål til dronetermograferingen kan der rettes henvendelse via mail på info@aabenraa-fjernvarme.dk eller tlf. 74 62 40 98.