Ny direktør
Velkommen til ny direktør hos Aabenraa Fjernvarme
Pr. 1. oktober 2025 tiltræder Kim Møller-Rasmussen som ny direktør for Aabenraa Fjernvarme.
Kim er en lokal mand fra Rødekro og kommer fra en stilling som Teknisk Chef ved Sygehus Sønderjylland. Han er dog langt fra ukendt hos os – tidligere har han haft sin gang på fjernvarmen som både driftsassistent og projektleder.
Kim har gennem sin karriere bevæget sig fra teknisk drift og vedligeholdelse til ledelse af teams og strategiske projekter. I sin nuværende rolle har han haft ansvar for ledelse af både ledere, projektledere og teknikere, og har stået i spidsen for strategiske forandringsprocesser med fokus på langsigtet optimering.
Hans erfaring med komplekse tekniske anlæg og hans tidligere indsigt i fjernvarmesektoren gør ham til en stærk profil, der kan videreudvikle Aabenraa Fjernvarme i en tid med nye udvidelsesområder samt store teknologiske og bæredygtige ambitioner.
Vi glæder os til at byde Kim velkommen tilbage og ser frem til et godt samarbejdet.
