Temperaturen på det varme brugsvand bør ikke overstige 50°C. Ved en højere temperatur opstår der risiko for kalkdannelser i varmtvandssystemet og dermed tilstening af vandvarmeren.

Spar både vand og varme
Vask ikke op under rindende vand og husk, at brusebad er billigere end karbad. I et almindeligt badekar bruger man typisk 125 liter vand. Et 5 minuter langt brusebad bruger ca. 45 liter vand.

Der findes en god tommelfingerregel, der er værd at følge: Hvis du sænker temperaturen i huset/lejlighedens rum med 1°C, sparer du 5-6% på varmeforbruget. Det modsatte gør sig naturligvis gældende, når du skruer op for varmen. Når du tager på arbejde eller måske er bortrejst i vinterferien, kan du godt skrue ned for varmen. Husk bare, at temperaturen ikke må komme under ca. 14°C.

Undgå for høje temperaturer. 21°C i opholdsrum er tilstrækkeligt for de fleste. Det er en god ide jævnligt at kontrollere temperaturen i de enkelte rum.

Generelt

Forskellen mellem fjernvarmevandets fremløbs- og retur- løbstemperatur kaldes afkølingen. Jo koldere fjernvarmevandet er, når det sendes retur til fjernvarmeværket, jo bedre er det for den samlede økonomi i fjernvarmesystemet, og dermed har det betydning for fjernvarmeprisen.

Afkølingen i en varmeinstallation svinger op og ned, alt efter hvordan termostatventilerne på radiatorer og varmtvandsbeholderen reguleres.

Fremløbstemperaturen minus returløbstemperaturen viser afkølingen (også kaldet Dt eller differenstemperaturen). Temperaturer og afkøling er aktuelle, når de aflæses, men svinger hele tiden over døgnet.

Gennemsnitlig afkøling

Afkølingen er som regel størst om vinteren, hvor alle har brug for varme. Omvendt er det mindre om sommeren, hvor vi næsten kun bruger fjernvarmen til at få et varmt bad.

For at få et mere nøjagtigt billede af afkølingen i dit varmeanlæg, beregnes den derfor som et gennemsnit over hele året og kaldes "den gennemsnitlige årsafkøling".
Hvis husets varmeanlæg ellers er i orden og korrekt indstillet, bør det - hos de allerfleste - være muligt at opnå en gennemsnitlig årsafkøling på mindst 30 °C.

Men der kan være stor forskel på, hvor god afkølingen kan blive hos den enkelte forbruger afhængigt af, hvor på fjernvarmenettet huset ligger. Bor du i yderområdet af nettet, kan fremløbstemperaturen på fjernvarmevandet være lavere. Jo højere fremløbstemperaturen er, desto lettere er det at opnå en god afkøling.

En afkøling på under 20 °C er ikke tilfredsstillende. Det er et udtryk for, at det varme vand simpelthen suser gennem radiatorerne uden at afgive tilstrækkelig varme til rummet. En dårlig afkøling betyder, at varmeværket enten skal sende mere fjernvarmevand i cirkulation eller også hæve temperaturen på vandet, hvis der skal være varme nok til alle.

Begge dele giver et større energiforbrug. - Enten fordi de pumper, der sender vandet rundt i systemet, skal bruge mere el til at pumpe mere vand ud, eller fordi der opstår et større varmetab i ledningsnettet, når temperaturen hæves. 
En dårlig afkøling belaster på den måde varmeværkets - og dermed også forbrugernes egen økonomi, da omkostningerne til driften nødvendigvis må indregnes i varmeprisen.

Sådan kan du forbedre afkølingen

De bedste varmeråd

Hvis du har sikret dig, at de overordnede ting er i orden, såsom god isolering af huset, en renset varmtvandsbeholder og de øvrige ting, som er nævnt tidligere, er der en del ting, du kan gøre i dagligdagen for at sikre den bedst mulige udnyttelse af varmen. Hvis du fx nedsætter din rumtemperatur derhjemme med bare 1 grad, kan du spare ca. 5 % på varmeregningen.

• Stil alle radiatorer på samme trin. Én radiator for fuldt blus er en uøkonomisk løsning.
• Luk aldrig helt for radiatorer i ubenyttede rum eller værelser, der skal være kølige. Stil termostaten på 1, ellers risikerer du skader på bygningen.
• Stil termostaten mellem trin 3 og 4, så sikrer du en behagelig stuetemperatur på 18-21°C. Hver ekstra grad højere rum temperatur betyder ca. 5 % større varmeudgift.
• Lad ikke vinduer stå åbne, når radiatorerne er tændt. Sluk og luft ud i ti minutter, hvorefter du kan lukke op for radiatorerne igen.
• Dæk aldrig radiatorer til, og brug dem ikke til at tørre tøj på, så virker termostaten ikke.
• Hvis stuetemperaturen er for lav, selv om termostaten står på 4 eller derover, bør du tjekke om fremløbstemperaturen ved varmeveksleren er høj nok.
• Sænk temperaturen på dit varme brugsvand. En temperatur på max. 50-55 °C i den varme hane bør være tilstrækkelig.

Hvis temperaturen i et rum holdes lavere end i andre rum, bør døren være lukket.

Kommer temperaturen ned under 14°C i et rum, som måske slet ikke bliver brugt, kan det skade bygningen. Det kan også trække varme fra andre rum og give fodkulde og evt. fugtproblemer.

Sørg derfor for, at temperaturen i et rum altid er mindst 14°C.

Termostaten sørger automatisk for, at der konstant er den ønskede temperatur i et rum. Hvis der f.eks. er mange mennesker i stuen, eller solen skinner, kan ventilerne lukke helt ned, selvom det er koldt udenfor.

Hvis du derimod ikke kan opnå 21°C, selvom du åbner helt for alle radiatorer i et rum, er der noget galt.

Føleren, der registrerer temperaturen, kan være indbygget i håndtaget eller sidde et helt andet sted. Føleren må derfor ikke tildækkes af gardiner, møbler eller lignende.

Indstilling af radiatortermostaten 
Brug et godt termometer, når du skal indstille termostaten. Du skal placere termometret på en indervæg i ca. 1,5 meters højde.

Stil termometret i en mellemstilling. Efter et par timer kan du kontrollere, om temperaturen er passende. Stil derefter termostaten lidt op eller ned, indtil den ønskede temperatur er fundet.

Men husk - der kan godt gå 1-2 timer, før reguleringen kan mærkes.

Når du har opnået den ønskede temperatur, kan du sætte en markeringsstreg på ventilen med en spritpen eller kuglepen.

Returtermostaten sørger for en konstant temperatur på fjernvarmevandet, når dette har passeret gennem radiatoren. Returtermostater udnytter kun i ringe grad gratis varme fra solen, lamper, TV m.v.

Returtermostaten skal jævnligt indstilles i takt med vejrets ændringer, og man skal huske at stille på alle termostater i samme rum.

Indstilling af returtermostaten
Føleren på returtermostaten registrerer vandtemperaturen i radiatoren og må godt sidde bag et gardin eller lignende. Når man åbner for ventilen, løber der straks en del vand igennem, og dette kan ofte høres. Efter kort tid har vandet nået den nye indstillede temperatur, og herefter løber det roligt og lydløst igen.

Brug et godt termometer, når du skal indstille termostaten. Du skal placere termometret på en indervæg i ca. 1,5 meters højde.

Stil termometret i en mellemstilling. Efter et par timer kan du kontrollere, om temperaturen er passende. Stil derefter termostaten lidt op eller ned, indtil den ønskede temperatur er fundet.

For varmeforsyningens samlede økonomi, og dermed for forsyningens prisfastsættelse, er det af største betydning, at fjernvarmevandet får en god afkøling hos forbrugerne.

Afkølingen er forskellen mellem den temperatur, fjernvarmevandet kommer ind med (frem) og den temperatur, det forlader anlægget med (retur). I varmeperioden oktober til april skal det være muligt at afkøle mellem 30 og 40 grader.

Aflæs måleren for en sikkerheds skyld.
Et fjernvarmeanlæg er normalt problemfrit, men en ventil kan blive defekt, en måler kan svigte, eller en utæthed kan opstå. Så selv om det er sjældent, der opstår problemer med et varmeanlæg, som kan berøre det økonomiske mellemværende mellem varmeforsyningen og forbrugeren, er det absolut anbefalelsesværdigt, at forbruget kontrolleres regelmæssigt. Mindst én gang om ugen bør måleren aflæses.

Skulle der opstå problemer omkring et forbrug, er det kun det førte aflæsningskort, der kan dokumentere uregelmæssigheden.